STATSARKIVET I KRISTIANSAND
J.nr.760/1975/PIN/004.157
Utskrift
av pantebok nr. 20 for Flekkefjord sorenskriveri.
Autorisert -16. februar 1876.
80b.
Tinglyst 3. september 1877.
82. No
Overudskiftningsforretning paa Øxendal i Bakke Thinglag MatrNo 96 Sluttet 14 Mai 1877. Tiltraadt 22 Mai 1877 Jhs Holmesland. Extract-Udskrift af Forhandlingsprotokollen for Udskiftningsformanden i Lister og Mandals Amt forsaavidt Efterstaaende betræffer:
92b. Aar 1877 den 14de Mai foresattes Overudskiftningen paa Gaarden Øxendal i Bakke Thinglag, MatrNo 96. Udskiftningen angaaer Indmarken, hvis Eiere ere følelende:
Fredrik Olsen LøbNo 643a1 2
Engelsk betegnes med A.
Andreas Olsen LøbNo 651,b og 643b 3
7/8 " "
" B.
Elias Olsen " 643b1
og 651a 3 7/8 " "
" C.
Ansten
Tarjesen " 644
3
1/2 " "
" D.
Jacob
T. Jørgensen " 645b1 2
" "
" E.
Osmund
Olsen " 645a
og 645b2 2 3/3 og 3/4
" " " F.
Erik
Carlsen " 645c
1/2
" "
" G.
Staale
Olsen "
646a 3
" "
" H.
Tønnes
Olsen " 646b
3
" "
" I.
Lars
Pedersen " 647a,
647b1 og 652a 3 " "
" K.
Peder
C. Pedersen 647a2, 647-1-2 og 652b 3
" " "
L.
Gabriel Pedersen " 648a 3
" "
" M.
Tønnes
Osmundsen " 648b 3
" "
" N.
Evert
Osmundsen " 649a 2
1/2 " "
" O.
Osmund
Osmundsen " 649b 2
1/5 " "
" P.
Sigbjørn
Sigbjørnsen " 650b 3
" "
" Q.
Lars
A Sigbjørnsen " 650a 3
" " "
R.
Elias Olsen paa Moen 643a2 og 649b2 1/20
" "
" T.
Endvidere har Tobias Ommundsen et Stykke jord og betegnes med S. om Skoletomten se senere i Beskrivelsen.-
Overudskiftningen er udført saaledes:
A. Grændselinier og Gjærder:
No 1
Indmarken er begrændset af Øxendals Bumark fra Øxenda lskjærnets Vestside vesten-
og nordenom Indmarken til Buveien; derpaa efter samme Bumark fra Buveien efter
Steengjærdet til Øxendalsaana ved Naava. Refsbrokka hører til Indmarken.- Fra
nævnte Sted ved Naava gaar Linien først op under Uren, derpaa efter en brækket
Linie under Uren og Lien samt efter et Steengjærde til Vreistestenen; fra denne
gaar den efter nedsatte Byttestene til Gabriel Haukhoms Eiendom paa Møinebakken,
derpaa ned ved denne Eiendoms Nordvestside efter nedsatte Stene og Stengjærde
til Haukhomsmarken, hvorpaa Linien gaar ned mellem Lieteigen og Haukhommarken,
der hvor der nu er sat Gjærde til Øxendals tjernet. Øxendalsopsidderne forlangte
tilført, at de forbeholdt sig sin Ret til Beide i Haukhoms Bumark, ligesom Haukhomsopsiddere
forlangte tilført, at de forbeholdt sig sin Ret til Buvei over Øxendalsmanden,
eller med andre Ord: De Mødende fra begge Gaarde forbeholdt sig i de riævnte
Anliggender deres lovlige Ret, hvorved der i nærværende Forretning med Hensyn
hertil ei er gjort nogen Forandring i det hidtil bestaaende Retsforhold.- Øxendalsopsidderne
vare enige med vedkommende fra Haukhom om at disse have fornøden Vintervei over
Indmarken fra Lien ved Vreistestenen nedover til Alfarveien ved det nye Led.-
2. G. til Høire og D. til Vinstre: Linien gaar østlig fra Kjødnen efter Mærkestene
til Bygdeveien med Huldiget fra Veien til op efter det gamle Bytte indtil den
syd for D.s Lade, bøier til Høiere og gaar sydlig efter Mærkestene til Haukhomstrængen.-
G gjærder fra Kjødnen til 20 Favne østenfor Veien. D derpaa til Vinkelen, og
endelig G Tvaerlinien til Haukhomsstrængen.-
3. D til Høire og a. M til venstre:
Linien gaar efter Mærkestene fra Kjødnen nordøstlig over Kvitlenæsset til Bækken.- M gjærder
og kan grave Bæk paa sin jord. Linien gaar over Bækken og derpaa efter Stene
over Monen til Veien ved Broens Nordside. D gjærder og kan grave Bæk paa sin
jord.- b. T til venstre: Qvitla
er som før Grændse op til Ps Bytte. D gjærder. c. P til venstre: Linien bøier
til Høire og gaar linieret sydøstlig over Myren og Livollen efter Stene til
under Lien noget nordenfor Vreistestenen. D gjærder 80 Favne nedenfra, P Resten.-
4. M til Høire og D til vinstre: Linien gaar østlig
efter Stene over Monen til Veien søndenfor Fs Hus, M gjærder nedre og
D øvre Deel; Tværsteen er sat og er Ds Stykke 22 Favne.-
5. D til Høire og
a. Q til venstre østlig fra Kjødnen
efter Stene over Monen til S's Hjørne. D gjærder. b. S til venstre: i samme Retning
efter Stene til Veien syd for Ss Lade, S gjærder.-
6. S til Høire og
Q til venstre: først nordlig fra
Ds Bytte et Stykke og derpaa østlig- Alt efter Stene til Veien nordenfor Ss
Hus.- Q gjærder Langlinien, og S Tværlinien nede i Enden af Stykket.-
7. T til
Høire og a. O til vinstre: fra Bygdeveien efter Stene paa Stølsveiens Sydside
østlig til Qvitla. T gjærder. b. P til venstre
efter Qvitla ned til Ds Bytte.
T gjærder.
8. P til Høire og a. O til venstre: fra Qvitla østlig over Myren efter
Stene - paa Stølsveiens Nordside og østover til Os Hjørne mod Q i Lieteigen.
O gjærder nedenfra 40 Favne. P gjærder
Resten.- b. Q til venstre efter Stene i samme Retning op til den under Lien udstenede
Linie. P gjærder 33 Favne nedenfra, Q Resten.-
9. O til Høire og Q til venstre efter Stene østlig fra Bygdeveien over Monen
og Myren til i Lieteigen, bøier til Høire og gaar tvert til Ps Bytte. Q gjærder
nedenfra 65 Favne, 0 Resten.-
10. Q til Høire og M indtil Elven til venstre, efter Stene fra Kjødnen nordøstlig
overSoen til Skoletomten. M gjærder. Fra Bygdeveiens Østside over Narebakken
linieret til Elven. M gjærder fra Bygdeveien
til Naavveien, derpaa Q til Elven. Skoletomten er beliggende ved Ms Bytte, i
Henhold til Vedtagelse er Grændsen omkring samme noget forandret, og mærket
med Stene; forøvrigt er Retsforholdet som tidligere.-
11. Q til Høire og
C til venstre efter Stene østlig over Qvitlenæsset og op Lieteigen til Linien
under Lien; C gjærder den nedre Halvdeel til Tværsten, Q, den øvrige.-
12. C
til Høire og F til vinstre: efter Stene østlig fra Elven over Haabakken til
Linien under Lien.- F gjærder fra Elven til Tværsten paa Haabakken ovenfor Veien, C derpaa til
Lien.-
13. F til Høire og M til venstre: efter Stene østlig fra Elven til og
over Haabakkens nordøstre Deel til Linien under Lien. M gjærder. B har Adgang
til at bygge en Lade paa Fs jord under Lien ved Cs Bytte efter Udstening.-
14.
C har Ret til at lade sin Lade stag, hvor den nu staar i Ms Teig.-
15. L eier
Øinag i det dog K har Adgang til alene at benytte til laste- og Stableplads
m.m. hvad der i Nordenden af hans gamle Teig er udstenet. Broen og Veien holdes
og benyttes fælles af L og K som før.-
16. Vandfaldene i Elven forbeholdes enhver
efter det forhen gjældende. F ællespladsen ved Sagen og Qværnhusene ere ligeledes
uberørte af Udskiftningen.
17. N til Høire og a. C til venstre: efter Stene fra
Kjørnen østlig over søndre Deel af Oustageren til Bs Bytte. N gjærder.- b. B
til venstre: i samme Retning til Gaardsveiens Østside. N gjærder. c. P til venstre:
sydøstlig til R paa Gaardsveiens Østside. P gjærder. d. R til Venstre efter Gaardsveiens Østside eller Nordøstside til Bygdevier
ved Broen. R gjærder.
18. R til Høire og a P til venstre: fra Gaardsveien efter
Stene nordøstlig cp Oustageren til As Bytte ved den store Steen. R gjærder-
b. A til venstre: syøstlig et kort Stykke til Es Bytte. A gjærder. c til venstre
efter Stene i samme Retning over Heitigeren og Brodet og Veien til og derpaa
bøiet efter Fjeldet til Elven. R gjærder 25 Favne fra A. E gjærder Resten-
19. Gaardsveiens Østside danner Grændse
for B der ligger paa Vestsiden fra Ns Bytte i Oustageren nordover til ved Svingen
i "Garen" kaldet, idet først P saa F, dernæst K saa O og endelig eller
P støder til paa Østsiden. P gjærder for sin Teig i Oustageren, F for sin Teig,
K for sin Teig og O for sin Teig.
20. P til Høire cg a. F til venstre: efter Stene nordøstlig fra Gaardsveien
cp Oustageren og over Saumunkageren til As Hjørne. P gjærder- b. A til venstre:
fra Hjørnet efter Stene sydøstlia til Rs Hjørne ved den store Sten. A gjærder
-
21. E til Høire og A til venstre: efter Stene fra Bs Bytte nordøstlig over
Heiarager og videre til Florveien, videre ved det gamle Gjærde til sydøst for
As Hus, bøier her til Høire og gaar sydøstlig til og derpaa efter det gamle
Bytte til Elven. E gjærder 50 Favne fra Rs Bytte og fra Elven til 19 Favne op
fra Bygdeveien; det Øvrige gjærder A.
22. A til Høire og a. F til venstre: efter Stene fra Ps Hjørne
ved Saumunkageren nordøstlig til og derpaa efter det gamle Bytte i Døugen til
Flodveien, bøier til venstre og gaar nedenfor Veien til og derpaa efter den
oplagte Røis - det gamle - As Bytte - til Ks Bytte. F gjærder fra P 50 Favne, A Resten.- b. K til venstre
efter det gamle Bytte gjærde et Stykke, derpaa videre nordøstlig efter Stene
over Ageren og Kjærret og følger saa Gjærdet til Bumarken. K gjærder nedenfra
25 Favne og A Resten -
23. F til Høire og K til venstre: linieret efter Stene fra Gaardsveien
nordøstlig over Oustager og Fidje samt mellem Husene op til As Hjørne i den
store oplagte Røis.- F gjærder nedenfra 46 Favne, K Resten -
24. K til Høire cg O til venstre: fra Gaardsveien ved Lillevoldager efter
Stene nordøstlig op ved Ourgodageren til Gjærdet ovenfor O og Ps Kjælle; derpaa
efter det gamle Byttegjærde til Bu-marken K gjærder nedenfra 60 Favne, 0 Resten.-
25. O til Høire og P til venstre: fra Gaardsveien ved Garen efter Stene
nordøstlig op over Flod mellem Husene samt videre til Bumarken. 0 gjærder
nedenfra 61 Favne; P Resten.-
26. P til Høire og g B
til venstre efter Stene fra Veisvingen i Garen nordøstlig ovenfor Bs Lade
til Bumarken. B gjærder -
27. B til Høire og C til venstre efter Stene nordlig
fra Ns Bytte i Oustager liniret- over Fidja og Storageren til Lillegaren, bøier
her lidt til venstre opover Q og Rs gamle Ladetomt til Gaardsveien, samt derpaa
paa Klomreveiens Østside til Leddet i Klomran ved Bumarken. B gjærder. Mod Bumarken
er udstenet en Linie nedenfor de nye Sommerflortomter fra Leddet til det gamle
Gjærde ovenfor Bs Lade -
28. C eier til Høire og a. L til venstre: fra Kjødnen
efter Stene først nordøstlig over Fidja et Stykke til Vinkelbøiningen, gaar
derpaa .nordlig til og op Storageren til ved 0 og Ps gamle Have, bøier lidt
til Høire og gaar op over Tomterne fremdeles efter Stene til paa Gaardsveiens
Nordside, hvorpaa Linien gaar efter Veiens Nordside til Bækken ovenfor Broen
( den nye). C gjærder und-tagen Leddet over Kjødneveien, der holdes af L, hvorimod
C har Leddet over Gaardsveien. b. H til venstre: Bækken danner Grændse til noget
ovenfor Broen hvorpaa Linien gaar nordlig efter Stene liniret op Hauen og Kalvehagerne
til Bumarken. H gjærder nedenfra til en nedenfor Kalvehagen sat Tværsteen,
C Resten til Bumarken-
29. K eier Refsbrokken.-
30. L til Høire og a. I til Venstre efter Stene fra
Kjødnen i Fidjens vestre Deel under Storager-reina herfra linieret nordlig over
Storager op Allarager til i Ls gamle Bytte syd for hans Hus, hvorpaa den gaar
efter dette gamle Bytte og videre til Hs Bytte øverst i Allarager. L gjærder
undtagen Led, som I holder - b. H til venstre: fra Is Hjørne, gaar Linien nordlig
til Bækken efter Stene, hvorpaa Bækken, saaledes som den skal graves efter
nedsatte Stene, danner Grændse opover til Broen (den nye) H gjærder -
31. I til Høire og H til venstre
efter Stene fra Kjødnen nordlig opover Bækkerager og Allarager til Ls
Hjørne. I gjædler nedenfra til Tværsten, H den øvre Deel 29½ Favn.-
32. H til Høire og a. I til venstre efter Stene
fra Kjødnen nordøstlig opover Kjøllingfeda til under Sjeltag, derpaa nordlig
opover dette, over den gamle Ladetomt og videre i samme Retning til Es Hjørne.
H gjærder fra Kjødnen til Tværsteen nordfor Bækken. I Resten - b. E til venstre:
fra Is Hjørne nordlig efter Stene op Ørnhammen til Udmarken. E gjær-der nedenfra
41 Favne, H Resten
33. E til Høire og a. I til venstre efter Stene nordvestlig
fra Hs Bytte nede i Enden af øvre Hammen til Fs Bytte. I gjærder.- b. F til venstre fra Is Bytte østenfor
Laden nordlig op øvre Hammen til Bumarken efter Stene. F gjærder nedenfra 55
Favne. E Resten -
34. I til Høire og a. B til venstre: fra Kjødnen efter Stene
nordlig opover Ægren og Ageren samt videre op Hamma til nordre Ende af Fs Ørnhomteig.- B gjærder
nedenfra til Tværsten ovenfor Veien. I det øvre Stykke 50 Favne - b. F til venstre:
Linien gaar østlig under Øvrehammen til Es Hjørne. I gjærder -
35 F til Høire
og a B til venstre under øvre Hamma vestlig fra Is Bytte til Os Bytte. B gjærder
- b. 0 til venstre fra Bs Bytte nordlig op øvre Hammen til Bumarken efter Stene.
0 gjærder nedenfra 46 Favne, F Resten -
36. 0 til Høire og B til vestre: først vestlig fra Fs Hjørne et Stykke og
derpaa alt efter Stene op øvre Hammen i og ved Vest-kanten af Os gamle Øvrehamteig
til Udmarken.- B gjærder Tvær-linien og 20 Favne nedenfra paa Langlinien; O
Resten til Udmarken -
37. B til Høire og L til venstre efter Stene nordlig fra Kjødnen over Dugen
og Trøan op øvre Hammen til Bumarken. L gjærder.
38. L til Høire og N til venstre fra Kjødnen efter Stene nord-lig over Dugens
paa Nordøstøst sider, af Qs gamle Ladetomt samt videre i samme Retning til Udmarken
til Fjeldet paa Vestside Naddalen. N gjærder-
39. N til Høire og R til venstre efter Stene fra Kjødnen
nordvestlig ved Bækken op til Uren under Krubban og videre til Fjeldet som adskiller
øvre og nedre Krubban, hvorpaa den gaar vestlig efter Fjeldet til Udmarken.
R gjærder.
40. R til Høire og N til venstre efter Stene fra Kjød-nen i Nordøstenden
af Kalvehaven til Elgstona, derpaa vestliq. efter Fjeldet, saa Elgstona tilhører
R. N gjærder.-
41. N til Høire og I til venstre efter Stene fra Kjødna ved vestre
Ende af Kalvehaven og op ved Samloghagen til Fjeldet. I gjærder
42. I til Høire
og K til venstre efter Stene fra Kjødnen op Samloghagen til Bumarken. K
gjærder nedenfra 22 Favne. I Resten.-
43. K til Høire og H ( indtil Udmarken)
til venstre efter Stene fra Kjødnen op Hageteigen til Buamrekn. H gjærder nedenfra
15 Favne. K Resten.-
44. Gjærderne i Grændsen mellem Indmarken
og Udmarken er delt saaledes: H gjærder fra Kjødna ved Hageteigen 66 Favne,
0 dernæst 18 Favne, saa. N 11½ Favn, saa L til 2/3 Favn forbi Veien (tæt ved
Samloghaien), dernæst I for Ks og sin egen jord. Dernæst gjærder enhver hvor
han støder til Ullmark ligetil Vaageto; fra Vaageto gjærder B 66 Favne ( til
en Tvær-sten ved Cs jord), saa. C for sin jord til Klomreveien, saa B Leddet
i Klomran og for sin jord, saa P for sin jord op, til Tværsten hvorpaa O gjærder
for Ps jord 40 Favne samt for sin egen jord; K og A gjærder hver for sin jord,
idet dog F og M med lige Andeel holder Leddet over Bygdeveien ved Naava. M gjærder
for sin Lieteig, ligesaa F og C, dernæst gjærder R 31½ Favn for Qs Lieteig, Q
Resten for sin jord, P for sin Teig, D for sin Teig undtagen at F har 10 fra
Vinkelen paa Maurebakken og E 11 Favne der nordenfor.- P opfører for D 10 Favne
fra Es Stykke, hvilke D siden holder. K gjærder for Refsbrokke.-
45. Enhver holder
de Led saaledes som de fornødiges i hans Giærdestrækning , undtagen hvor et
enkelt er udlagt serskilt-
46. Gjærderne i Linien mellem Indmark og Udmark overtages ved Tiltrædelsen. De øvrige
Gjerder skulle være ferdige inden 8 - otte - Aar efter Tiltrædelsen. Gamle Gjerder
som ei stag i Grændselinier kan den tidligere Eier borttage under den første
Vinter efter Tiltrædelsen; ved Transporten mag det saavidt muligt undgaaes at
gjøre Skade paa Marken. Forhen urørte Sten kan, hvor det er nødvendigt i Skrabemark,
tages til Gjerde i andres Eiendom i 8 Aar efter Tiltrædelsen; gjøres Skade skal
den erstattes.-
B Veie m. m.
47. Gaardsveien er i Almindelighed 7 Fod bred med fornøden Udvidelse i Svingene
samt udvidet efter Udstening i Tunet over Cs Teig sag Tømmerkjørsel kan foregaae
paa beqvem Maade; den forsynes med Grøfter hvor samme ere fornødne. Den er deelt
i følgende Stykker til Efternævnte: 1. R fra Bygdeveien 15 Favne, 2.
N til Bs Bytte begge paa Ns jord.
F til jordbytter mellem ham og K. 4. K 24 Favne, 5. M 17 Favne, 6. Q 17 Favne, 7.
O 15 Favne og 8. B til Klomreveien, de 6 Sidstnævnte
paa Bs jord.- Langs sit Veistykke holder O Dige paa Veiens øvre Side i Bytte
ovenfra ned til den gamle Ks Vei, hvor O anbringer Huldige, hvorpaa B skaffer Afløb for Vandet,der nedenfor
paa sin jord. 9. C over sin jord til Broen. 10. I og H Broen felles; den flyttes
i Veilinien.- Der vestenfor har enhver Veien gjennem Hamma og ligetil Hs Hageteig
hver paa sin jord efter den udstenede Linie; altsaa 11 H, 12 I, 13 B, 14 L,
15 N, 16 R, 17 N, 18 I, og 19 K.-Nede i Enden af Bs Stykke i Ganen oparbeider
M 3 Favne. Fra Vestkanten af Is Stykke No 12 i heimre Hamma har Følgende Stykker
til Oparbeidelse: 1. C 6 Favne, 2. N 10 Favne, 3. L 2 Favne, 4. A 3 Favne og 5. H
1 Favn. De gamle Veie i Hageteigen bibeholdes.-
48. Kjødneveien gaar fra Gaardsveien
ned ved Qværnebækken fra Ls jord og derpaa ved Hs Bytte fra Bekken - fremdeles
paa Ls jord til Is Bytte, hvorpaa den gaar paa Is jord ved Hs Bytte til Kjødnen. I Svingen nedover fra Gaardsveien har den fornøden Udvidelse, nedenfor
har den fornøden Bredde, dog ei over 6 Fod, ligesaa er der Vendeplads ved Kjødnen.-
P Ls jord har H og L Veien fælles med lige Andeelg ligesom de paa samme Maade
grave den nye Bæk. Fra Gaardsveien kan svinges ned paa Kjødnevien paa Vestsiden
af Leddene.
49. Klomreveien gaar paa Cs jord fra Gaardsveien efter den nuværende
Vei til Bumarken, har fornøden Udvidelse ved Gaardsveien, er derpaa omtrent
9 Fod bred til op forbi Cs Fjøs og udvides efterhaanden til 12 Fod. C har 5
Favne nedenfra, derpaa D 9 Favne, saa G l½ Favn, Q 2, M 2, R 2, N 3, L 3, H 2½ E 2 og A 3 Favne- Ovenfor Leddet har O 6 Favne, hvorpaa P holder
Slædeveien ved Siden af Tømmerveien op til Flodeveien ved Grændsen mellem hans
Indmark og Bumarken.-
50. Flodveien over E, A, K, 0 og Ps jord er i Almindelighed
7 Fod bred, mod fornøden Udvidelse i Svingene; den er udstenet vestenom Es Hus,
nedenom As Bod, samt nedenfor 0 og Ps Huse til Bumarkgrændsen, hvor den støder
til Klomreveien Enhver har Veien paa sin jord.-
51. Q, C og Fs jord til Ms Bytte
(Lieteigen) derfra Gangvei til Naava. Enhver har Veie paa sin jord.
52. F og
C har i Forening Vei til Haabakken; fra Naav-Veien ligger den paa Fs jord, op
Dølen i Svinge paa Cs jord. B kan kjøre efter denne Vei og videre til sin Ladetomt.
53. Menem Ist November og 25 Marts er der Adgang til at kjøre over øvre Ende
af M, F og Cs Lieteige, ligesom der da kan af dem, som tiltrænge det, kjøre
efter Haa-bakveien.- Under Lien er i he-e dem Langde fornøden Gangvei saa enhver
kan komme til sine Lieteige.-
54. Stølsveien er 6 Fod bred, gaar fra Bygdeveien
ved Fs Bytte over'09 dernæst over P ved Os Bytte, gaar saa skraa over Ps Teig
og videre over Ds Teig til Vreistestenen. D oparbeider den til en forsvarlig
Slædevei; G svarer 2 Dagværk under dens Oparbeidelse. Tiltrænger den Vedliaeholdelse
kan enhver tilsige de Lodeiere som benytte den til Slædevei til at deltage i det fornødne Arbeide.-
55. Øvrehomsveien
svinger op Brodet fra Gaardsveien efter den gamle Q og Rs Vei og gaar videre
over Hs jord og derpaa ovenfor Is og Bs Bytte til Bs Øvreliom; den oparbeides
til en fremkommelig Slædevei af E paa H og Es jord af F paa F og Os jord.- Over
Bs jord kan L om han vil oparbeide Vei.- Fra denne Vei gaar de gamle Gangveie
til Nodekleiva og til Breiskar. Slædeveien kan oparbeides til Kjarrevei af den
som ønsker det -
56. Veiens Oparbeidelse udføres: Gaardsveien fra Klomreveien til Bygdeveieninden
1 Aar og de øvrige Veie inden 2 Aar efter Til-.. trædelsen De oparbeides og
vedligeholdes forsvarlige; er nogen heri forsømmelig kan de andre Vedkommende
udføre eller lade udføre det Manglende paa den forsømmeliges Bekostning. De
gamle Veie benyttes saavidt fornødiges til de nye ere færdige. Liaesaa har de,
som skal flytte fornøden Veiadgang fra sine gamle Tomter indtil Flytningen skal
være foregaaet.-
57. Kjellen ved Byttet mellem K og O bibeholdes for O og P
som før. F har Adgang til den gamle Kjelle i Ks jord. E har den Adgang til Kjelle
i As jord, som han før har haft. B har Adgang til Kjellen i Bakken ovenfor Cs
Hs, ligesaa har han fornøden Veiadgang til for B og C fremtidig ligesom før
fælles Kværnebrug.-
58.
Fiskeriet er uberørt af Udskiftningen; de fornødne
Fiskeveie forbeholdes, dog gaaes der saa nær Vandet, som med Rimelighed
kan ske.-Søile, Sand eller andet, som trækkes paa Land ved Noddræt maa uopholdelig
røddes bort af Vedkommende som trækker med Nod forsaavidt muligt at undgaae
at foraarsage Skade -
59. Adgang til Flødning i Elven bibeholdes som før -
60.
Maurebakveien er Vintervei efter Haukhomsveien paa Gs jord og derpaa paa Ds
jord til Haukhoms strængen i Maurebakken. Fra Stølsveien er Gangvei forbi Ds
Hus efter den Vei D benytter og videre til Haukhomsstrængen i MaurebaY,ken.
61. Samtlige Lodeiere undtagen G T og S ere forpligtede til at holde Vandet fra KleivbEekken borte fra Klomreveien efter
Tilsigelse fra nogen Lodeier under samme Tvang som for Veiene bestemt.
62. Om
Vinteren mellem Hælgemøs og Maremøs er der Adgang til at kjøre eller trække
Last fra Gaardsveien til .Kjødnen paa Ls jord i Hamma og paa Is jord ved Bækken vestenfor hans Hus.
Ovenfor Gaardsveien er der Adgang til at drive Skovproducter fra Skaran ned
til den almindelige Vei, dog skal vedkommende Skogeiere saavidt muligt undgaa
at gjøre Skade.-
63.
Efter de.bestemte Veie Veie kan Kreaturer drives i Tidsrummet mellem 8 October
om Høsten og 20d Mai om Vaaren; til andre Tider ledes i Baand.-
Forskjelligt:
64. Lodeierne Vedtoga at de Træer nogen har paa andres jord skulle være huggede
og bortførte inden 2 Aar efter Tiltrædelsen.-
65. Frugttræer kan den tidigere Eier flytte eller hugge og bort
føres inden 1 Aar efter Tiltrædelsen -
66. Diget
i Feda holder den nedenfor
liggende saa stort og dybt, at den ovenfor liggende har tilstrækkeligt Afløb.-
Det graves af C paa hans søndenfor Ls Bytte og videre i samme Retning op til
B.- B graver paa sin jord.- Qværnebækken graver H ned paa sin jord til Kjødnen
saa den ei kommer ind paa Is Eiendom.-
67. Qvitledæmningen paaligger det M og
Q med lige Andeel at holde saa Elven ei gaar ned Qvitla.
68. Gamle Gjærder ere
skjønn ede under Gjærdedelingen sea ingen særsilt Godtgjørelse bliver at erlcægge.
69. Lodeierne havde selv enedes om hvorledes Sommerfjøsene skulle anbringes
i Bumarken i Klomran; da ei alle blive udlagte med Tomt forbeholdes der Adgang
for dem, der ei have faaet Tomt, at erholde sig udlagt med modsvarende Plads for der at anbringe Sommerfjøsa,
Badstu eller Lignende.-
70. Under Mødet den 19 juni 1676 havde samtlige de Mødende
fra Liestøl, Aavedal, Gjøde-støl og Haukhom arklæret sig villige til at deres
Veirat i Ourgpden og videre til Kjærnet overflyttes til Klomran og videre ned til Kjærnet efter den Vei, der maatte blive anlagt for Lodeierne, dog saa, at de vilde være fri for
Omkostninger i enhver Henseende hvad Oparbeidelsen og Vedligeholdelsen angaaer. Som foran
beskrevet er Oparbeidelsen og Vedligeholdelsen af Veien fra Klomran til Kjærnet
paalagt flere af Lodeierne.
71. Forsaavidt ikke anderledes foran er bestemt
flytter enhver de Bygninger, derefter Udskiftningen kommer til at stag paa andres
Grund eller i Veilinien. Sommerfjøsene flyttes inden 1 Aar efter Tiltrædelsen; Udjorsladerne
flyttes inden ½ Aar efter Tiltrædelsen, de øvrige Bygninger skulle være flytteile
inden 2 Aar efter Tiltrædelsen, -
Efternævnte tilkommer Udflytningsbidrag som følger:
M. Gabriel Pedersen Kr. 228,00
Q. Sigbjørn Sigbjørnsen " 232,00
R. Lars A. Sigbjørnsen " 232,00
Tilsam: Kr. 692,00
hvilket Beløb udredes saaledes:
A Fredrik Olsen Kr. 40,00 med 1/3 til hver af M, Q og R.
B Andreas Olsen 77,50 do "
" " " "
" "
C Elias Olsen 77,50 do "
" " " "
" "
D Ansten Torjesen 68,00 do "
" " " "
" "
E I. E. Jørgensen 40,00 do "
" " " "
" "
F Osmund Olsen 70,00 do "
" " " "
" "
H Staale Olsen 24,00 do "
" " " "
" "
I Tønnes Olsen 24,00 do "
" " " "
" "
K Lars A. Olsen 60,00 do "
" " " "
" "
L Peder C. Olsen 60,00 do "
" " " "
" "
N Tønnes Osmundsen 60,00 do "
" " " "
" "
0. Evert Ommundsen 50,00 do "
" " " "
" "
P Osmund Osmundsen 41,00 deraf betaler han
til Q Kr. 15,00
tilsam: Kr.692,00 "
" "
" R " 15,00
"
" "
" M " 11,00
Flytningerne ere bestemte med Ret for enhver til Besidderens Udkastelse:
Udflytningsbidragene ere forfaldne til Betaling under Executions Tvang, det
Halve inden 1 og det andet Halve inden 2 Aar efter Tiltrædelsen. Tomterne ryddiggjøres
af den Fraflyttende yttende hvad Træmaterialier angaar; af Steenmaterial kan
han lade ligge efter hvad han vil.-
72. I ovenstaaenc'e Bestemmelse er indbefattet den før B og C tilhørende
Badstu, Smedje og Qværnhuset, om hvilke Bygninger Vedkommende enedes saaledes,
at C beholder Badstuen, B beholder Smedjen til Fraflytning til samme Termin
som de sidst anførte Bygninger ovenfor, medens Qværnehuset fremdeles som før
skal være fælles for B og C. B har fornøden Veiadgang til Qværnebruget og deltager i Broen med 1/3 medens C har de andre 2/3.-
73.
a. De Fraflyttende have Ret til at benytte de gamle Tomter . Hjemtunene i
2 Aar
fra Tiltrædelsen saaledes: M selve Tomterne og fornøden Veiadgang, herfor betaler
han for Afsavn til N 5 Lass Hø hver Aar.- Q og R benytter Tomterne og Haven
ved Vaaningshuset samt Gaardspladsen; De betale hver til C 5 Lass Hø hvert Aar,
Alt i de nævnte 2 Aar.- Høet skal være godt Enghø og skal det erlægges inden
Udgangen af hvert Aars August Maaned.-
73 b.
Eieren af Bruget C opbevarer Udskrift af Forretningen.-
74. Overudskiftningsomkostningerne
ere:
i 1876 Berammelse "- 2? 12s. Opnævnelse
"- 2? 16s. Porto l? = 1 Spd l? 4s.
Formandens Dagsalær for 14½ Dag a 1 Spd 14Spd - 2- 12
do Skyds "
" " "
" 4
- 2- l½
Mændene tilsammen75 Dage a 4? 60 -
- -
Sum 80 Spd "- 17½
Hvilket omsat i Kroner udgjør Kr 320,58
i 1877: Formandens Dags salær 6 Dage a 4 Kr. 24,00
do Skyds fra Lyngdal til Øxendal og tilbage til Sirnæs 20,00
do Porto udlagt 0110
Mændene i 4 Dage eller tilsammen 24 Dage a 3,20= 76,80
Exprese for Tilsigelse af Mændene 3,60
tilsammen Kr. 445,08
186. hvilket Beløb udredes saaledes:
af A. Fredrik Olsen Kr. 18,50
"
B. Andreas Olsen " 35,84 betalt
"
C. Elias Olsen " 35,84 betalt
"
D. Arrsten Torjesen " 32,38
"
E. Jacob Jørgensen " 18,50
"
F. Osmund Olsen "
32,38 betalt
" G. Erik Carlsen "
4,62 betalt
" H. Staale Olsen "
27,52
" I. Tønnes Olsen "
27,52 betalt
" K. Lars Pedersen "
27,75
" L. Peder C Pedersen " 27,75
" N. Tønnes Osmundsen " 27,75 betalt
"
M. Gabriel Pedersen " 27,75 betalt
"
O. Evert Osmundsen " 23,13 betalt
"
P. Osmund Osmundsen " 20,35 betalt
"
Q. Sigbjørn Sigbjørnsen " 27,52
" R. Lars A. Sigbjørnsen
" 27,52
" T. Elias Olsen pga Moen " 0,76
betalt
"
S. Tobias Ommundsen " 2,00
tilsam Kr. 445,08.
Lodeierne tilholdtes under Executions Tvang at udrede
Omkostningerne inden 15 Dage ifra Forretningens Slutning.- Den 12t Mai vare
Lodeierne tilsagte at møde den 14de Kl. 10 Formiddag. Til bestemt Tid afholdtes
Møde. Tønnes Olsen, Staale Olsen, Sigbjørn Sigbjørnsen og Lars A. Sigbjørnsen erklærede at Tobias Ommundsens
jordstykke i forrige Aar var bleven skyldsat for 8 Skyldskilling, hvilken Skyld
var fratrukket de 4 førstnævnte Eieres Skyld med 2 Skyldskilling af hvert Brug
- Osmund Olsen erklærede at da hans 2de Brug enten ere eller skulle blive sammenføiede
til eet Brug var det unødvendige at sætte nogen Grændse mellem de 2de tidligere
særskilte Brug. Tobias Ommundsen var enig i det ovenanførte angaaende den hans
Eiendom tillagte Skyld Lodeierne enedes om, at Vendepladsen nede i Enden af
"Kjødneveien skulle være 12 Fod bred i en Længde af 12 Fod op fra Kjødnen".
Det ansaaes overflødigt, at Udskiftningsretten fatter Bestemmelse angaaende
Gjærde omkring Skoletomten.- Tiltrædelsen af det nye Skifte bestemtes med Ret
for enhver til Besidderens Udkastelse til 22de Mai 1877.- De som skylde Udskiftningsomkostninger
ere: Fred:rik Olsen, Kr. 4,10, Ansten Torjsen Kr. 12,38, Jacob Jercensen Kr.
5 239 Staale Olsen Kr.
6,29, Lars Pedersen Kr 11,75, Peder C. Pedersen Kr. 25,88, Sigbjørn Sigbjørnsen
Kr. 15,52, Lars A. Sigbjørnsen Kr. 2,42 og Tobias Ommundsen Kr. 2,00.- Elias
Olsen ældre gjorde Udlæg for ovenstaaende Beløb og gjordes Vedkommende gjentagende bekjendt med at Udskiftningsomkostningerne
ere forfaldne under Executions Tvang inden 15 Dage fra Forretningens Slutning.
Da Ingen kavde yderligere at tilføre og Mændene intet at erindre kungjordes
den afholdte Forretning paa Elias Olsen ældres Bopæl af Formanden - Forretningen
afsluttedes saaledes den 14de Mai 1877.-
Protokollationen vedtaget.- Mødet hævet.
Johs Holmesland, Aanen K Fosdal, C. A. Sire, C. Bryngelsen A. E. Aatland,
B. A. Thorsen. I A. Egaas."
Udskriftens Overensstemmelse med Protokollen bekræftes. Fedde d 31"
August 1877 Johs Holmesland.-
Omkostninger: For 6 Ark Beskrivelse 0,67= Kr. 4,02
" Bekræftning
" 0,67 = Kr. 4,69.
skriver fire Kroner ni og sexti Øre. betalt Johs Holmesland.